Hvo som Ungdom og Mandom stedse haver boet udi en Mødding, giør ikke ilde, om han ogsaa forbliver der udi sin Alderdom.

(Epistel 48)

Som jeg nu har oppnaaet en høy Alder, nærmede mig til 70 Aar, føler jeg de Skrøbeligheder, som Alderdommen med sig fører. Thi Alderdommen udi sig selv er en Sygdom, ja ofte en samling af alle Sygdomme, thi det heder: Senectus omnium malorum portus est, det er: Alderdommen er en Havn for alle onde Ting.

(Epistel 505)

En anseelig Del af Menneskets Liv kand lignes med Kegle-Spill, hvorudi man nedslaaer for at opsætte og igien opsætter for at nedslaae, eller som Tobak-Smøgen, naar man suer Røg til sig, for at udblæse den strax igien.

(Epistel 537)

Menneskets fornæmste Egenskab synes at være Bevægelighed uden kiendelig Fremgang, saa at Definitionen derpaa kand være denne at det er et Væsen, som løber stedse til et Maael, og dog er like langt derfra.

(Epistel 537)

Men er det en Drøm, saa gid jeg aldrig maa vaagne op, og er jeg gal, saa gid jeg aldrig maa blive viis igen.

(Jeppe paa Bierget, II.Akt, I. Scene)

Herren arbejder paa Intet, det er Intet, og det blir til Intet.

(Den Stundesløse, I. Akt, I. Scene)

Jeg maa hænge mig selv. Men jeg har, min Tro, ikke Stunder engang til at hænge mig.

(Den Stundesløse, III.Akt, IX. Scene)

Jeg drikker hellers ikke Brændevin, uden naar jeg har ondt i Maven; men jeg har genemligt slet Mave.

(Erasmus Montanus, I. Akt, IV. Scene)

Saasom den første Mand blev skabt af Jord, saa blev den første Kvinde skabt af Menneske, og derfor er en Kvinde mod en Mand ligesom destilleret Spiritus mod simpel Brændevin.

(Fortale til Zille Hansdottes Forsvarsskrift)

Jeg kunne ønske, at støien blev erstatted af stillhed, snakkelysten af eftertanke.

(Tredje Levnedsbrev)

Hva filosofiske meninger angaar, da er ingen tvivl paa, at det jo er en dyd at vige derfra, saa ofte at man bliver overbevist, at en anden mening er rettere.

(Moralske Tanker)

Jeg bifalder derfor ikke dem, der ideligen råber: ”Tro! Tro!”. Jeg ser heller at de råber: ”Ransag!”

(Moralske Tanker)

Hvis jeg farer vild, saa har det kostet mig mer at vildfare, end det har kostet mange ande at tro ret.

(Moralske Tanker)

Det fortelles, at en vis vis vognmand paa vejen adspurgte en bonde, om han kunde naa staden inden solens nedgang, og at bonden dertil svarede ja, hvis han ville køre sagte. Vognmanden antog dette for skæmt, blev vred, og lod hæsterne galopere, men som et hjul i farten brødes i stykker, gikk det ham efter bondens spaadom, at han ikke kom til staden samme aften.

(Moralske Tanker)